top of page

Fnat

fnat.jpg

Fnat er en hudsygdom, som skyldes scabiesmider (fnatmider), der gnaver gange i huden og lægger æg. Der opstår hurtigt en meget generende kløe og de fleste får røde prikker. Af og til kan der komme små blærer - især på fingre og hænder. Fnatmider overføres fra person til person ved tæt kontakt. 

Effekten af behandlingen er god, hvis vejledningen udføres omhyggeligt. 

Fnat behandles med NIX Creme:

  • Cremen påsmøres efter forudgående bad. Huden skal være tør og afkølet, før behandling indledes.

  • En tube rækker til behandling af en voksen person. Cremen påsmøres kroppen og ekstremiteterne fra kæberanden og nedefter i et tyndt lag. Cremen indgnides omhyggeligt, især ved fingre, tæer, under arme, i navle og genitalregionen. 

  • Cremen skal blive siddende i 8-12 timer, hvorefter den vaskes af med varmt vand og sæbe, og patienten tager rent tøj på. 

  • Behandlingen gennemføres bedst om aftenen med afvaskning næste morgen. 

  • Behandlingen gentages efter 1 uge. 

  • Ved behandling af børn < 2 år skal ansigt og hårbund også behandles (partiet omkring øjne og mund dog undtaget).

På linket her findes en udførlig vejledning til rengøring af hjemmet.

Se afsnittet "Det er nødvendigt med grundig rengøring"

bottom of page