top of page

Speciallæger

Der er fri adgang til øjenlæger og øre-, næse-halslæger.

Alle øvrige speciallæger kræver henvisning fra egen læge. Det er egen læges ansvar ud fra en lægefaglig vurdering, at afgøre om behandlingen forestås hos egen læge eller hos en anden speciallæge. Når du er henvist er der frit valg blandt speciallægerne. 

Du bliver ikke indkaldt til speciallægen - du skal selv bestille en tid. 

Det er speciallægen som ud fra oplysningerne i henvisningen vurderer hvornår du skal tilses. Egen læge kan ikke fremrykke en tid. 

Du kan her lede efter kontakt oplysninger på speciallæger i hele landet.

 
 

Speciallæger i Viborg

Øre-,næse-halslæge

  • Christian Bak tlf. 8662 0337

  • Sigsgaard og Grøn tlf. 8662 8500

Øjenlæge

  • Øjenklinikken tlf. 3222 0550

  • Øjenlægecenter Viborg tlf. 8662 8822

Gynækolog Anni Rosgaard tlf. 8661 3888

Hudlæge Kim M. Brocks tlf. 8662 2430

Fysioterapeuter

Du kan altid selv henvende dig til en fysioterapeut, hvis du ønsker behandling og vejledning. Der er ikke tilskud fra sygesikringen. 

Hvis der er lægefaglig begrundelse for en henvisning ydes der tilskud fra sygesikringen.

Du skal bestille en tid hos lægen eller uddannelseslægen, således vi kan vurdere, om generne kan forsvinde ved simple øvelser og/eller smertestillende medicin. Vi skal selvfølgelig også udelukke, at der ligger mere alvorlige sygdomme bag generen. 

Du kan her lede efter kontakt oplysninger på fysioterapeuter.

Psykologer

Du kan kun få tilskud til psykologhjælp, hvis du har en henvisning fra din læge.

Der kan ydes tilskud hvis du opfylder et af nedenstående kriterier:

  • røveri, volds-og voldtægtsofre

  • trafik-og ulykkesofre

  • pårørende til alvorligt psykisk syge personer

  • personer ramt af en alvorlig invaliderende sygdom

  • pårørende til personer, der er ramt af en alvorlig invaliderende sygdom

  • pårørende ved dødsfald

  • personer, der har forsøgt selvmord

  • kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge

  • personer, der inden det fyldte 18. år har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb

  • personer der har en let til moderat depression og på henvisningstidspunktet er fyldt 18 år

  • personer der lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD, og på henvisningstidspunktet er fyldt 18 år.

Tilskuddet udgør 60% af psykologens honorar. Der kan højst ydes tilskud til 12 konsultationer. Personer som behandles for depression eller angst kan dog genhenvises, således at tilskud ydes op til 24 konsultationer i alt.

Mange private sundhedsforsikringer dækker hjælp til psykolog, hvis det er lægeligt velbegrundet og indiceret. 

Du kan her lede efter kontakt oplysninger på psykolog.

bottom of page